Så gik de sidste måneder af 2017 med at hhv. redigere bog 1 i min kommende serie, der udgives på dansklære foreningensforlag i foråret 2018. Og med at skrive bog 2 i samme serie, som er planlagt til at udkomme i efteråret 2018. For at skrive er tidskrævende, og en omsiggribende proces, der tager meget af ens fritid, specielt, når man har fuldtidsjob ved siden af.
Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg får tid til at skrive med fuldtidsjob, familie og børn. Og mit svar er meget simpelt: Jeg ser ikke fjernsyn, og så kan jeg simpelthen ikke lade være. Der er ord i fingrene, og de vil ud. Og jeg ville ikke være det foruden.
I dronningens nytårstale opfordrede hun os alle til at gøre noget unyttigt i 2018. At skrive var i den grad unyttigt, da jeg startede, og en del af det jeg skriver er stadigt unyttigt, og der er ingen andre end mig, der læser det.
Derfor vil jeg i 2018 bruge mere tid på at skrive, både noget nyttigt og noget unyttigt. Forhåbentlig bliver der også tid til at skrive lidt her på siden, hvor jeg planlægger løbende, at fortælle lidt om arbejdet på bøgerne, samt skrive indlæg, der kan være relevante for læserne af bøgerne og iøvrigt for alle der er interesserede i fremtidsteknologi forklaret, så alle kan være med.
For nemmere at kunne tale om hvor ‘automatisk’ selvkørende biler er, har man defineret fem niveauer for selvkørende biler. På sigt vil alle biler være på niveau 5, men lige nu er det kun muligt at købe en niveau 3 bil. Og så må den ikke engang køre i Danmark endnu.
Nedenstående grafik om selvkørende biler er fra Ingeniøren.
Niveau 0: Traditionel bil. Føreren er alene om at styre bilen.
Niveau 1: Føreren får noget hjælp til at styre bilen i bestemte situationer. Det findes idag. f.eks. i biler, der automatisk kan holde afstand og som hjælper føreren med at holde sig i sin egen vejbane. Føreren skal være opmærksom og hele tiden holde ved rattet. Denne funktion findes i biler man kan købe idag.
Niveau 2: Bilen kan selv holde vejbane og holde afstand til andre biler på udvalgte strækninger. Føreren skal stadig holde let på rettet og være klar til at tage over, hvis der sker noget uventet. Dette niveau findes i biler man kan købe idag.
Niveau 3: Føreren kan slippe rettet og pedaler. Bilen står selv for kørslen, på udvalgte strækninger og op til visse hastigheder, ellers skal føreren tage over. Hvis ikke han gør det, holder bilen ind til siden. Niveau 3 selvkørende biler produceres idag, MEN må ikke anvendes i Danmark endnu.
Niveau 4: Bilen kan helt selv klare kørslen, der er ikke brug for at føreren hurtigt skal kunne tage over. Det virker dog stadig kun på udvalgte strækninger og op til bestemte hastigheder. Udenfor disse rammer skal føreren stadig selv køre bilen.
Niveau 5: Bilen klare selv alle opgaver og kan køre fra punkt A til punkt B uden at føreren behøver kunne køre bil. Dette er drømmen om den føreløse bil.
Desværre ligger niveau 5 selvkørende biler noget ud i fremtiden. Dog håber jeg, at når jeg bliver så gammel, at jeg ikke længere må køre bil, så er det ikke længere nødvendigt for mig at køre bil.
Jeg har ikke fundet mange bøger på dansk om fremtidsteknologi for børn, men er dog alligevel faldet over en enkelt, som jeg vil nævne her. Den er ikke ny, og kan sikkert lånes på de fleste biblioteker, men formodentlig ikke købes i boghandlere mere.
Kunstig Intelligens og Robotter
David Jefferis, Bogfabrikken Fakta, 2000
I indledningen står der blandt andet:
Kunstig intelligens (eller AI, fra engelsk ‘Artificial Intelligence’) er allerede hos os, i hvert fald i enkle former. Bilfabrikkerne bygger nu biler med computere, som kan forstå chaufførens kørevaner. Morderne fly har computere, som overvåger flyvningen og hjælper piloten med at styre maskinen.
I denne bog kan du se nærmere på fortiden, nutiden og fremtiden for kunstig intelligens og robotter. Der er mange forandringer på vej. I fremtiden kan tænkende maskiner måske forbedre vores levestandard.
Indhold
Bogen er rigt illustreret med billeder og forskellige billedtekster og faktabokse. Det koster lidt af overblikket, men vil muligvis tiltrække nogen læsere, og illustrationerne kan være velegnede, hvis man læser bogen op, da det inspirerer til at pege og tale om billederene.
Bogen er delt i fire dele. En række kapitler der beskriver fortiden, hvordan vi er nået der til, hvor vi er med computere, AI og robotter. Udviklingen af chips, forskning i AI, og hvordan vi giver robotter ‘sanser’.
Derefter følger en række kapitler der fortæller lidt om, hvor computere og robotter anvendes idag, f.eks. i fabrikker i, i fly og i f.eks. rumsonder, samt ikke mindst i underholdningsindustrien.
Den sidste del af bogen, der den mest interessante, synes jeg, fokuserer på fremtiden, og den anvendelse af kunstig intelligens, vi kan forvente fremad. Her har forfatteren valgt at fokuser på følgende elementer:
At indlæring af fremtidens kunstige intelligens ikke vil være i form af mange detaljerede regler, der beskrive, hvad der er den korrekte opførsel i en bestemt situation, men snarer en kunstig intelligens der baserer sig på læring. At den selv lære, hvad der er rigtigt, godt nok udfra feedback fra mennesker, men alligevel at den er selvlære.
At de nyere kunstig intelligens anvender neurale netværk, vil simulere den måde vores egen hjerne virker på i form af signaler og neuroner. Med et neuralt netvær simulere man disse neuroer og beskederne mellem dem. Og denne teknik kan anvendes til selvlærende kunstig intelligens.
At robotter med kunstig intelligens som interagere med mennesker f.eks. i form af robot kæledyr eller robotter i hjemmehjælpen, er det man vil se i fremtiden.
At vi i fremtiden måske vil smelte sammen med computerne, og at der bliver forsket i sammenkobling mellem hjerneceller og computerchips. Når det er muligt ,vil det i princippet være muligt at kontrollere en robot med tanker, og omvendt at sende signaler til hjernen fra ‘sanserne’ hos en robot. En spændende udvikling, som der kommer et senere indlæg om.
Målgruppe
Bogen egner sig til højtlæsning og samtaler med børn fra 7 til 12, de største i denne aldersgruppe vil selv kunne læse dele af bogen, og de mange billeder gør bogen mere tiltalende for denne gruppe.
Der findes forskellige grader af kunstig intelligens. Stærk eller svag kunstig intelligens. Grupperinger man bruger til at opdele de forskellige typer, fra de ‘dummeste’ til de ‘klogeste’. Opdelingen har ikke kun fokus på, om en kunstig intelligens er smart/klog, men også på hvor selvbevidst, eller hvor følsom den er.
Stærk kunstig intelligens:
Stærk, eller som nogen kalder den avanceret, kunstig intelligens er en intelligens som fungerer, som den menneskelige bevidsthed. Den har følelser, og den har fantasi, kan forestille sig ting og har selvstændige tanker, den selv har skabt.
Endnu er vi langt fra at have skabt en sådan intelligens i en computer.
Svag kunstig intelligens:
Svag, eller som nogen kalder den simpel, kunstig intelligens kan ikke sammenlignes med et menneskes bevidsthed. Den kan løse specifikke afgrænsede opgaver, og kan på disse afgrænsede områder også være hurtigere eller bedre end den menneskelige bevidsthed.
En svag kunstig intelligens har ikke selvstændige tanker, og er derfor alene algoritmer og logikker der udleder svar, træk i et spil eller spørgsmål i en Jeopardy konkurrence.
Vi har allerede svage kunstig intelligens idag, og anvendelsesområderne udvikler sig hele tiden. Vi har alle hørt om skak-computeren Deep Blue, der vandt i skak, eller Watson der vandt i Jeopardy, men som nu sættes til at lede efter sjældne sygdomme hos patienter(se artikel hos ingeniøren).
Hver uge kommer nye til f.eks. har Google i sidste uge beskrevet, hvordan de har oplært et neuralt netværk, så den er lige så god som menneskelige fotografer til at beskære og billedbehandle et foto (se: artikel hos CNBC). En opgave som tidligere er blevet betragtet som noget der krævede kreativitet og forståelse af æstetik, altså menneskelig intelligens, men som nu kan gøres af en computeralgoritme.
Langsomt vil vi udvikle mere og mere omfattende svage kunstig intelligens, der kan videreudvikles og sammensættes med andre og på sigt vil den samlede intelligens måske nærme sig en stærk kunstig intelligens.
Turing-testen
Hvordan måler vi, om den er stærk eller svag? – Det kan vi ikke
Der er en flydende overgang mellem svag kunstig intelligens og stærk. Og vi er ikke i stand til at måle det. Da vi ikke har fuld forståelse af vores egen hjerne, kan vi heller ikke måle om en kunstig skabt intelligens er på niveau med et menneske.
Der findes dog en test, udviklet af Alan Turing (kaldet Turing-testen), som mange peger på, når man skal teste en kunstig intelligens. Testen går ud på, at menneskelige dommere vurdere, hvor overbevisende den er, ved at ‘tale’ (Chatte) med den i fem minutter. Hvis den ‘narre’ 30 procent af dommerne, har den bestået Turing-testen.
Hvert år kan programmører få afprøvet deres bud på en kunstig intelligens. Lykkedes det den at ‘narre’ dommerne, vinder programmørene 100.000 dollars. I 2014 var der første gang et program, der bestod Turing-testen (se artikel hos BBC).
Der findes massere og massere af bøger på engelsk om fremtidsteknologier, udviklingen og mulighederne, men ganske få bøger på dansk om fremtidsteknologi for unge. Jeg har gennem den sidste tid læst en stor håndfuld, som jeg gerne vil anbefale til andre.
Bøgerne er ikke alle skrevet let forståeligt, og derfor er der kun to jeg vil nævne og anbefale til unge og i undervisningssammenhæng. Begge er danske bøger om robotter, men omhandler også emner som kunstig intelligens.
Robotterne iblandt os
af Søren Tranberg Hansen og Jakob Fredslund, Turbine, 2015
På bagsiden af bogen skrives blandt andet:
“Vil Robotter om få år være lige så udbredte i samfundet, som computere er idag? Hvordan har mennesker gennem historien fantaseret om robotter, i hvor høj grad er fantasierne blevet til virkelighed idag, og hvad kan vi realistisk forestille os om fremtidens robotter og vores forhold til dem?
Denne bog fortæller, hvad der er værd at vide om robotter og om menneskers forhold til dem.“
Bogen er rigt illustreret med billeder og skrevet i et letlæsligt sprog. Som introduktion til emnet beskriver den forskellige typer af robotter, og hvor disse allerede findes idag. Derefter går bogen over til at forklare om de forskellige teknologier, der anvendes til at bygge en robot og til at få den til at ‘tænke’. Sidste tredjedel af bogen kigger fremad og beskriver de typer af robotter, vi vil se i fremtiden, og hvad dette kan komme til at betyde for vores uddannelsessystem, arbejdsmarked og samfund.
Det, jeg godt kan lide ved bogen, er, at den er let og hurtig at læse. Den vil kunne anvendes af gode læsere på mellemtrinnet. Første halvdel af bogen er lettere end anden halvdel, der beskriver teknologier og teknikker bag konstruktion af robotter. Sidste halvdel af bogen sætter de etiske temaer ved robotter og udviklingen i kunstig intelligens i perspektiv og forsøger at holde sig på den neutrale side, hvor der hverken spås menneskets endeligt og heller ikke en fremtid med overflåd og arbejdsfrihed.
Jeg er dog ikke helt enige med forfatternes sidste udmelding: At der aldrig vil blive skabt en robot, der ikke kan skelnes fra et menneske. Jeg tror, de kommer – det er blot et spørgsmål om tid. Først vil man udvikle kunstig intelligens uden krop, for siden at indlejre den i menneskelignende robotter.
Men læs bogen og find selv jeres svar.
Sandheden om robotter
af Niels Ebdrup, Muusmann forlag, 2014
På bagsiden af bogen skrives blandt andet:
“Medierne har de seneste år bragt mange historier om menneskeagtige robotter og vores fremtid med dem. Det er ikke helt tilfældigt. Robotudviklere, politikere og erhvervsfolk er overbeviste om, at vi står overfor en robotrevolution, som vil betyde, at robotterne bliver en del af vores hverdag.
Men hvorfor kommer den omvæltning lige nu? Hvor intelligente er robotterene? Hvad kan de hjælpe os med? Hvorfor bliver mange skræmt af dem? Og hvornår bliver de rent faktisk farlige?
Svarene findes i Sandheden om robotter.”
Bogen indledes med et kapitel, der fokuserer på den historiske udvikling af forståelsen af, hvordan man skaber en intelligent maskine. Fra mekaniske maskiner, der virker intelligente til Turing-testen og til Steve Grand, der har genskabt et stykke virtuel hjerne i en computer. Derefter kommer flere kapitler som handler om menneskers samspil med robotter, hvorfor vi i vesten frygter robotter, mens japanere elsker robotter, og hvordan man skaber en sympatisk robot. Sidste tredjedel af bogen er den, jeg finder mest interessant. I denne del af bogen belyses de fremtidige anvendelser af robotter, og det belyses hvilke etiske overvejelser, vi bør gøre, for at beskytte os mod robotterne. Ikke mindst en diskussion af, om vi skal bruge dræberrobotter i krig. Sidste kapitel omhandler transhumanisme og cyborg-teknologi, når mennesker og maskiner smelter sammen.
Bogen omhandler specielt de menneskelignende robotter. De som ligner os og kan opføre sig som os. Bogen er mere teknisk og sværere at læse end den forrige. Den vil være passende for ud-skolingen eller meget dygtige læsere på mellemtrinnet.
Bogen diskutere ikke, som den forrige, etikken omkring, hvordan samfundet ændre sig ved indførelsen af robotter. Hvad det gør ved arbejdsmarkedet og lignende? Den har mere fokus på forholdet mellem mennesker og robotter. Vil robotter erstatte prostituerede? vil de være den del af hæren, og autonomt kunne dræbe. Dette og andre væsentlige emner diskutere denne bog.
Jeg er specielt glad for det næstsidste kaptiel der omhandler cyborgteknologi og transhumanisme. Det beskrives, hvad transhumanisme er, og hvad der er transhumanismens fremtidsvisioner. I sidste ende uploade af menneskelig bevidsthed til en stærk kunstig intelligens.
Udviklingen i cyborgteknologi går hurtigt, og vi har endnu ikke set, alle de muligheder vi har for at sammensmelte vores kroppe med teknologi. Selv om nogen af mulighederne virker afskrækkende idag, vil de være naturlige for os om 5 til 15 år. Når vi i 2030, uden at tænke yderligere over det, f.eks. får skudt en ny kommunikationschip ind under huden, som vi idag får lavet huller i ørene.
Vi har endnu kun kradset i overfladen ifht. de muligheder, der er i sammensmeltningen mellem mennesker og robot. I de kommende år er dette et område, der vil udvikle sig med samme hast, som vi i øjeblikket ser anvendelsen af kunstig intelligens udvikle sig. Jeg føler personligt, at dette er den mest spændende udvikling og ser frem til, at få udvidet mine sanser (eller bare udbedredet mit syn (nærsynethed kombineret med gammelmands langsyn) vha. en mindre chip.
Ovenstående er faglitteratur, men enkelte bøger behandler emnerne i en skønlitterær kontekst. Se mine udgivelser.
Hvad er eksponentiel udvikling? Hvad vil det sige, at noget udvikler sig eksponentielt?
Når man læser om computerteknologi og fremtidens teknologier står der tit, at en af grundene til, at udviklingen går hurtigt, er, at både hardware og software teknologi udvikler sig eksponentielt, men hvad betyder det? Altså ud over, at vi nok alle ved, at det betyder hurtigere!
Eksponent er et begreb fra matematikken. Når man ganger et tal med sig selv kan man skrive det på en smart måde:
Man skriver eksponenten som et tal der står lidt løftet fra grundtallet, det tal man ganger med sig selv. f.eks. er grundtallet a i 3. potens, og eksponenten er 3 i ovenstående eksempel.
Dette kan også skrive mere generelt i en formel:
I matematikken kaldes det en eksponentialfunktion. Og formlen eller funktionen kan bruges til at beskrive en måde at vokse på, hvor resultatet (der f.eks. kan være en befolkning eller hastigheden på en processor) vokser eksponentielt. Den vokser med en bestemt procent pr. tidsenhed f.eks. kan det være at der sker en fordobling pr. tidsenhed.
For at forstå, hvor hurtigt en eksponentialfunktion vokser, ifht. en lineær funktion, der vokser med en konstant (50 i nedenstående figur) og en potensfunktion, der vokser med en i grundtallet, er tre forskellige funktioner vist i nedenstående figur:
Det ses, at eksponentialfunktionen starter under de andre funktioner, men efter nogen tid (x) vil eksponentiel udvikling virkelig tage fart og hurtigt nå høje resultater.
Man kan sige, at vi ifht. udviklingen af teknologier, der basere sig på processorhastighed, ser en eksponentiel udvikling. Vi er ved knækket på buen et sted mellem 9 og 10, og hastigheden stiger.
Efter lidt snak frem og tilbage er jeg endelig blevet enige med Dansklæreforeningens forlag om udgivelse af min første bog. Det er stort og helt fantastisk. Noget, som jeg ikke har forestillet mig ville ske foreløbig, er nu virkelighed. Så kom der endeligt papir og underskrift på det. Jeg ser frem til at dele den videre færd med jer.
Dette er det første indlæg på min blog om fremtidsteknologi formidlet, så det kan forstås af alle.
Jeg er civilingeniør, og jeg er forfatter. Jeg har skrevet lige så længe, jeg kan huske. Der er bare ikke altid kommet bøger ud af det, eller i det hele taget tekster, som andre har skulle læse. Det gør der så nu. Eller det skal der.
I øjeblikket er jeg ved at redigere den første bog i en serie af ungdomsbøger om teknologi og etik. Hvis alt går som planlagt, så udkommer den første bog i serien i begyndelsen af 2018, som en del af Dansklæreforeningens Forlags bogpakke foråret 2018.
Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle hele den spændende historie og plottet her, men blot sige, at det er en spændingsroman for de 10-14 årige. Den skulle gerne få dem til at forholde sig til fremtiden og til den teknologi, der helt sikkert rammer os inden for de næste 5 til 25 år.
Så som kunstig intelligens, selvkørende biler, cyborgteknologi og mange andre lignende teknologier. De vil med sikkerhed forandre vores hverdag og vores liv.
Velkommen til min blog om fremtiden og om mine bøger.
