For nemmere at kunne tale om hvor ‘automatisk’ selvkørende biler er, har man defineret fem niveauer for selvkørende biler. På sigt vil alle biler være på niveau 5, men lige nu er det kun muligt at købe en niveau 3 bil. Og så må den ikke engang køre i Danmark endnu.
Nedenstående grafik om selvkørende biler er fra Ingeniøren.
Niveau 0: Traditionel bil. Føreren er alene om at styre bilen.
Niveau 1: Føreren får noget hjælp til at styre bilen i bestemte situationer. Det findes idag. f.eks. i biler, der automatisk kan holde afstand og som hjælper føreren med at holde sig i sin egen vejbane. Føreren skal være opmærksom og hele tiden holde ved rattet. Denne funktion findes i biler man kan købe idag.
Niveau 2: Bilen kan selv holde vejbane og holde afstand til andre biler på udvalgte strækninger. Føreren skal stadig holde let på rettet og være klar til at tage over, hvis der sker noget uventet. Dette niveau findes i biler man kan købe idag.
Niveau 3: Føreren kan slippe rettet og pedaler. Bilen står selv for kørslen, på udvalgte strækninger og op til visse hastigheder, ellers skal føreren tage over. Hvis ikke han gør det, holder bilen ind til siden. Niveau 3 selvkørende biler produceres idag, MEN må ikke anvendes i Danmark endnu.
Niveau 4: Bilen kan helt selv klare kørslen, der er ikke brug for at føreren hurtigt skal kunne tage over. Det virker dog stadig kun på udvalgte strækninger og op til bestemte hastigheder. Udenfor disse rammer skal føreren stadig selv køre bilen.
Niveau 5: Bilen klare selv alle opgaver og kan køre fra punkt A til punkt B uden at føreren behøver kunne køre bil. Dette er drømmen om den føreløse bil.
Desværre ligger niveau 5 selvkørende biler noget ud i fremtiden. Dog håber jeg, at når jeg bliver så gammel, at jeg ikke længere må køre bil, så er det ikke længere nødvendigt for mig at køre bil.
Lukket for kommentarer.