Bøger på dansk om fremtidsteknologi for voksne

I andre af mine indlæg har jeg fokuseret på bøger for unge og børn, men er man forældre eller blot en voksen med behov for materiale på dansk, så er her en kort liste med bøger på dansk om fremtidsteknologi for voksne.

Jeg har over det  sidste år læst en del,  både danske og engelske bøger om eksponentiel udvikling, kunstig intelligens og fremtidsteknologier. Der er en håndfuld, som jeg har valgt at omtale nedenfor.

“Hør efter det er vigtigt!” skriver de to forfattere, og det har de ret i. Det er vigtigt, at man forstår hvad eksponentiel udvikling betyder ikke bare for teknologier, der udvikler sig eksponentielt, men for dig og for mig, for den virksomhed vi ejer eller arbejder i.

Bogen forsøger gennem tre dele, at introducere det eksponentielle paradigme, fire eksponentielle teknologier, og derigennem at tydeligører, hvad eksponentiel acceleration betyder for dig og mig.

I bogens sidste del beskriver forfatterene en metode ECE, der iscenesætter den teknologiske udvikling på en måde, så den diseruptiv kraft bliver tydelig. Ved primært at identificere lukrativ teknologiske kryds.

Metoden kan anvendes af alle, og består af følgende trin:

1.  Dekomponer
2. Accelerer
3. Mærk afgrunden
4. Kryds
5. Drøm

Bogen er ikke særlig tyk og forholdsvis letlæselig. Den er interessant for de fleste. Det jeg bedst kan lide ved bogen er, at den på en overskuelig måde forsøger at forklare det eksponentielle koncept. Det at udviklingen sker eksponentielt, men også at de helt fantastikske ting sker, når man krydser eksisterende teknologier og skaber nye produkter eller teknologi, der igen kan skubbe til eller krydses med andre teknologier … dermed sætte endnu mere gang i udviklingen.

  • Det Uundgåelige – 12 teknologiske drivkræfter som skaber fremtiden
    Af Kevin Kelly, 2016, LIBRIS

Kevin Kelly er en af klodens mest visionære teknologi-guruer, og i bogen beskriver han de tolv teknologisker drivkræfter, der kommer til at former de næste 30 år. Han beskriver, hvordan disse tolv drivkræfter er igang med at revolutionere vores verden, men ved at forstå og anvende disse kan vi udnytte forandringerne til vores fordel, istedet for at den teknologiske udvikling bliver en trussel mod os.

De tolv drivkræfter er (i den engelske version -ing-formen af ordene):

1. At blive til (becoming)
2. At give forstand (cognifying)
3. At strømme (flowing)
4. At screene (screening)
5. At give adgang (accessing)
6. At dele (sharing)
7. At filtrere (filtering)
8. At remixe (remixing)
9. At interagere (interacting)
10. At spore (tracking)
11. At spørge (qustioning)
12. At begynde (begining)

Jeg finder bogen specielt interessant, idet den har en anden tilgang en mange andre. Dels er det en positiv bog, der ser positivt på de muligheder vi får med fremtidens teknologi.  Og ved at beskrive de 12 drivkræfter træder forfatteren et skridt tilbage og fokuser ikke på teknologier eller på løsninger, men på hvad der vil drive de teknologier og løsninger frem, som vi kommer til at se. f.eks. er det at give forstand en drivkræft, og fremadrettet vil vi se flere og flere løsninger der har fået tilføjet et lag forstand lige fra: forstandig spilmusik der ændre sig efter udviklingen i spillet til forstandig sygepleje, hvor patienter udstyres med sensorer der sporer deres tilstand og kan tilpasse højt individualiserede behandlinger.

I hvert kapitel om en drivkraft er der en beskrivelse af, hvordan den fremtidige hverdag vil se ud med teknologier, der er drevet af drivkraften. Gennem disse beskrivelser af ‘hans’ fremtidige hverdag, gør han det mere konkret for læseren, at forstå og forestille sig fremtiden og dens teknologi.

  • Robotterne kommer – Om en fremtid uden arbejde
    Af Martin Ford, 2016, Gyldendan Business

På bagsiden står der blandt andet: “Mange tror, at denne nye industrielle revolution vil udfolde sig ligesom den forrige: efterhånden som gamle arbejdspladser elimineres, vil nye blive skabt for at betjene de mange apparater. Men da maskinerne i stigende grad kan passe sig selv, vil tidligere tiders løsning på teknologiske omvæltninger – mere træning og uddannelse – simpelthen ikke virke.

Resultaterne af disse omvæltninger vil være rystende.”

Martin Ford har en kandidat grad i datalogi og en business degree. Han kombinere derfor forståelsen af teknologiens udvikling og af økonomiens udvikling over de sidste 20 år. Og det billede han tegner er ikke positivt.

Men bogen er baseret på udviklingen af den amerikansk økonomi, med dens indbyggede problemer, stigende ulighed, manglende fællesskab, og derfor kan man ikke direkte overflytte konklusionerne til Europa eller til Danmark. Faktisk er en af de løsninger Martin Ford foreslår til at imødekomme de problemer, der kommer i et samfund, hvor langt størstedelen af befolkningen ikke har arbejde, og derfor heller ikke har nogen økonomisk kapacitet, at indføre ‘borgerløn’ eller som vi kalder det i Danmark kontakthjælp.

Jeg synes, det er en spændende bog. Den er noget tung nogen steder, og bestemt ikke letlæselig, men hans analyse og argumentation ifht. sammenkoblingen mellem den teknologiske udvikling, arbejdsløshed, købeevne og ulighed er meget relevant og værd at tænke over. Om udviklingen lader sig stoppe, eller om der er politiske initiativer, der kan afbøde nogen af skræksceneriarne må være op til fremtiden.

Bogen satte i hvert fald mine tanker om fremtiden i perspektiv, da jeg grundlæggende har en tendens til at se positivt på det teknologi og fremtiden kan give os.

Der findes andre bøger på dansk om fremtidsteknologi for voksne, men det var disse jeg har valgt at gå dybere ind i. En bog, som jeg dog har liggende, men ikke har nået at læse endnu er Claus Skytte: kunstige kolleger.

Jeg udgiver senere en liste over de engelske bøger om emnet, jeg kan anbefale, men de danske har haft fokus indtil videre.

Eksponentiel udvikling – matematikken

Hvad er eksponentiel udvikling? Hvad vil det sige, at noget udvikler sig eksponentielt?

Når man læser om computerteknologi og fremtidens teknologier står der tit, at en af grundene til, at udviklingen går hurtigt, er, at både hardware og software teknologi udvikler sig eksponentielt, men hvad betyder det? Altså ud over, at vi nok alle ved, at det betyder hurtigere!

Eksponent er et begreb fra matematikken.  Når man ganger et tal med sig selv kan man skrive det på en smart måde:

Man skriver eksponenten som et tal der står lidt løftet fra grundtallet, det tal man ganger med sig selv. f.eks. er grundtallet a i 3. potens, og eksponenten er 3  i ovenstående eksempel.

Dette kan også skrive mere generelt i en formel:

I matematikken kaldes det en eksponentialfunktion. Og formlen eller funktionen kan bruges til at beskrive en måde at vokse på, hvor resultatet (der f.eks. kan være en befolkning eller hastigheden på en processor) vokser eksponentielt. Den vokser med en bestemt procent pr. tidsenhed f.eks. kan det være at der sker en fordobling pr. tidsenhed.

For at forstå, hvor hurtigt en eksponentialfunktion vokser, ifht. en lineær funktion, der vokser med en konstant (50 i nedenstående figur) og en potensfunktion, der vokser med en i grundtallet, er tre forskellige funktioner vist i nedenstående figur:

Det ses, at eksponentialfunktionen starter under de andre funktioner, men efter nogen tid (x) vil eksponentiel udvikling virkelig tage fart og hurtigt nå høje resultater.

Man kan sige, at vi ifht. udviklingen af teknologier, der basere sig på processorhastighed, ser en eksponentiel udvikling. Vi er ved knækket på buen et sted mellem 9 og 10, og hastigheden stiger.