Stærk eller svag kunstig intelligens

Der findes forskellige grader af kunstig intelligens. Stærk eller svag kunstig intelligens. Grupperinger man bruger til at opdele de forskellige typer, fra de ‘dummeste’ til de ‘klogeste’. Opdelingen har ikke kun fokus på, om en kunstig intelligens er smart/klog, men også på hvor selvbevidst, eller hvor følsom den er.

Stærk kunstig intelligens:

Stærk, eller som nogen kalder den avanceret, kunstig intelligens er en intelligens som fungerer, som den menneskelige bevidsthed. Den har følelser, og den har fantasi, kan forestille sig ting og har selvstændige tanker, den selv har skabt.

Endnu er vi langt fra at have skabt en sådan intelligens i en computer.

Svag kunstig intelligens:

Svag, eller som nogen kalder den simpel, kunstig intelligens kan ikke sammenlignes med et menneskes bevidsthed. Den kan løse specifikke afgrænsede opgaver, og kan på disse afgrænsede områder også være hurtigere eller bedre end den menneskelige bevidsthed.

En svag kunstig intelligens har ikke selvstændige tanker, og er derfor alene algoritmer og logikker der udleder svar, træk i et spil eller spørgsmål i en Jeopardy konkurrence.

Vi har allerede svage kunstig intelligens idag, og anvendelsesområderne udvikler sig hele tiden.  Vi har alle hørt om skak-computeren Deep Blue, der vandt i skak, eller Watson der vandt i Jeopardy, men som nu sættes til at lede efter sjældne sygdomme hos patienter(se artikel hos ingeniøren).

Hver uge kommer nye til  f.eks. har Google i sidste uge beskrevet, hvordan de har oplært et neuralt netværk, så den er lige så god som menneskelige fotografer til at beskære og billedbehandle et foto (se:  artikel hos CNBC). En opgave som tidligere er blevet betragtet som noget der krævede kreativitet og forståelse af æstetik, altså menneskelig intelligens, men som nu kan gøres af en computeralgoritme.

Langsomt vil vi udvikle mere og mere omfattende svage kunstig intelligens, der kan videreudvikles og sammensættes med andre og på sigt vil den samlede intelligens måske nærme sig en stærk kunstig intelligens.

Turing-testen

Hvordan måler vi, om den er stærk eller svag?
– Det kan vi ikke

Der er en flydende overgang mellem svag kunstig intelligens og stærk. Og vi er ikke i stand til at måle det. Da vi ikke har fuld forståelse af vores egen hjerne, kan vi heller ikke måle om en kunstig skabt intelligens er på niveau med et menneske.

Der findes dog en test, udviklet af Alan Turing (kaldet Turing-testen), som mange peger på, når man skal teste en kunstig intelligens. Testen går ud på, at menneskelige dommere vurdere, hvor overbevisende  den er, ved at ‘tale’ (Chatte) med den i fem minutter. Hvis den ‘narre’ 30 procent af dommerne, har den bestået Turing-testen.

Hvert år kan programmører få afprøvet deres bud på en kunstig intelligens. Lykkedes det den at ‘narre’ dommerne, vinder programmørene 100.000 dollars. I 2014 var der første gang et program, der bestod Turing-testen (se artikel hos BBC).

Læs mere i bøger om fremtidsteknologi for unge eller bøger for fremtidsteknologi for voksne (kommende).

Bøger på dansk om fremtidsteknologi for unge

Forsider på bøgerne

Der findes massere og massere af bøger på engelsk om fremtidsteknologier, udviklingen og mulighederne, men ganske få bøger på dansk om fremtidsteknologi for unge. Jeg har gennem den sidste tid læst en stor håndfuld, som jeg gerne vil anbefale til andre.

Bøgerne er ikke alle skrevet let forståeligt, og derfor er der kun to jeg vil nævne og anbefale til unge og i undervisningssammenhæng. Begge er danske bøger om robotter, men omhandler også emner som kunstig intelligens.

Robotterne iblandt os

af Søren Tranberg Hansen og Jakob Fredslund, Turbine, 2015

På bagsiden af bogen skrives blandt andet:

Vil Robotter om få år være lige så udbredte i samfundet, som computere er idag? Hvordan har mennesker gennem historien fantaseret om robotter, i hvor høj grad er fantasierne blevet til virkelighed idag, og hvad kan vi realistisk forestille os om fremtidens robotter og vores forhold til dem?

Denne bog fortæller, hvad der er værd at vide om robotter og om menneskers forhold til dem.

Bogen er rigt illustreret med billeder og skrevet i et letlæsligt sprog. Som introduktion til emnet beskriver den forskellige typer af robotter, og hvor disse allerede findes idag. Derefter går bogen over til at forklare om de forskellige teknologier, der anvendes til at bygge en robot og til at få den til at ‘tænke’. Sidste tredjedel af bogen kigger fremad og beskriver de typer af robotter, vi vil se i fremtiden, og hvad dette kan komme til at betyde for vores uddannelsessystem, arbejdsmarked og samfund.

Det, jeg godt kan lide ved bogen, er, at den er let og hurtig at læse.  Den vil kunne anvendes af gode læsere på mellemtrinnet. Første halvdel af bogen er lettere end anden halvdel, der beskriver teknologier og teknikker bag konstruktion af robotter. Sidste halvdel af bogen sætter de etiske temaer ved robotter og udviklingen i kunstig intelligens i perspektiv og forsøger at holde sig på den neutrale side, hvor der hverken spås menneskets endeligt og heller ikke en fremtid  med overflåd og arbejdsfrihed.

Jeg er dog ikke helt enige med forfatternes sidste udmelding: At der aldrig vil blive skabt en robot, der ikke kan skelnes fra et menneske. Jeg tror, de kommer – det er blot et spørgsmål om tid. Først vil man udvikle kunstig intelligens uden krop, for siden at indlejre den i menneskelignende robotter.

Men læs bogen og find selv jeres svar.

Sandheden om robotter

af Niels Ebdrup, Muusmann forlag, 2014

På bagsiden af bogen skrives blandt andet:

Medierne har de seneste år bragt mange historier om menneskeagtige robotter og vores fremtid med dem. Det er ikke helt tilfældigt. Robotudviklere, politikere og erhvervsfolk er overbeviste om, at vi står overfor en robotrevolution, som vil betyde, at robotterne bliver en del af vores hverdag.

Men hvorfor kommer den omvæltning lige nu? Hvor intelligente er robotterene? Hvad kan de hjælpe os med? Hvorfor bliver mange skræmt af dem? Og hvornår bliver de rent faktisk farlige?

Svarene findes i Sandheden om robotter.”

Bogen indledes med et kapitel, der fokuserer på den historiske udvikling af forståelsen af, hvordan man skaber en intelligent maskine. Fra mekaniske maskiner, der virker intelligente til Turing-testen og til Steve Grand, der har genskabt et stykke virtuel hjerne i en computer. Derefter kommer flere kapitler som handler om menneskers samspil med robotter, hvorfor vi i vesten frygter robotter, mens japanere elsker robotter, og hvordan man skaber en sympatisk robot. Sidste tredjedel af bogen er den, jeg finder mest interessant. I denne del af bogen belyses de fremtidige anvendelser af robotter, og det belyses hvilke etiske overvejelser, vi bør gøre, for at beskytte os mod robotterne. Ikke mindst en diskussion af, om vi skal bruge dræberrobotter i krig. Sidste kapitel omhandler transhumanisme og cyborg-teknologi, når mennesker og maskiner smelter sammen.

Bogen omhandler specielt de menneskelignende robotter. De som ligner os og kan opføre sig som os. Bogen er mere teknisk og sværere at læse end den forrige. Den vil være passende for ud-skolingen eller meget dygtige læsere på mellemtrinnet.

Bogen diskutere ikke, som den forrige, etikken omkring, hvordan samfundet ændre sig ved indførelsen af robotter. Hvad det gør ved arbejdsmarkedet og lignende? Den har mere fokus på forholdet mellem mennesker og robotter. Vil robotter erstatte prostituerede? vil de være den del af hæren, og autonomt kunne dræbe. Dette og andre væsentlige emner diskutere denne bog.

Jeg er specielt glad for det næstsidste kaptiel der omhandler cyborgteknologi og transhumanisme. Det beskrives, hvad transhumanisme er, og  hvad der er transhumanismens fremtidsvisioner. I sidste ende uploade af menneskelig bevidsthed til en stærk kunstig intelligens.

Udviklingen i cyborgteknologi går hurtigt, og vi har endnu ikke set, alle de muligheder vi har for at sammensmelte vores kroppe med teknologi. Selv om nogen af mulighederne virker afskrækkende idag, vil de være naturlige for os om 5 til 15 år. Når vi i 2030, uden at tænke yderligere over det, f.eks. får skudt en ny kommunikationschip ind under huden, som vi idag får lavet huller i ørene.

Vi har endnu kun kradset i overfladen ifht. de muligheder, der er i sammensmeltningen mellem mennesker og robot. I de kommende år er dette et område, der vil udvikle sig med samme hast, som vi i øjeblikket ser anvendelsen af kunstig intelligens udvikle sig. Jeg føler personligt, at dette er den mest spændende udvikling og ser frem til, at få udvidet mine sanser (eller bare udbedredet mit syn (nærsynethed kombineret med gammelmands langsyn) vha. en mindre chip.

Ovenstående er faglitteratur, men enkelte bøger behandler emnerne i en skønlitterær kontekst. Se mine udgivelser.